Vi skaber trygge og velfungerende hjem sammen med vores sårbare medmennesker
Hjem med Hjerte er en frivillig forening i Kolding. Vi skaber trygge og velfungerende hjem sammen med mennesker, der står i en svær livssituation og har brug for støtte til at få hjemmet til at fungere igen.
Med udgangspunkt i det enkelte menneskes historie, behov og ønsker kombinerer vi praktisk boligindretning, genbrug, donationer og frivilligt engagement. Vores ønske er at skabe hjem, der giver plads til hverdagsliv, relationer og følelsen af at høre til.
Vores vision er at gøre Kolding til et bedre sted at leve, elske og vokse – én person, ét hjem og ét fællesskab ad gangen.
Vi drømmer om et Kolding, hvor ingen behøver føle sig hjemløse i deres eget hjem.
Hvem er vi
Kirsten Steno
Medstifter og formand
Charlotte Pipenbring
Medstifter og bestyrelsesmedlem
Ann Meier
Medstifter, næstformand og koordinator
Anja Kjeld
Bestyrelsesmedlem (suppleant), visitator og Hjemme Engel
Niels Kjeld
Bestyrelsesmedlem (suppleant), depotbestyrer og Hjemme Engel
Mirjam Madsen
Underviser og oprydningsspecialist
Ryd Helt Op
Vores metode
Vores arbejde bygger på principper fra Marie Kondos oprydningsmetode og en metode udviklet af Kirsten Steno gennem mere end 30 års erfaring med boligindretning og coaching.
Vi ser hjemmet som mere end en fysisk ramme. Det er en del af menneskets hverdag, identitet og relationer – et sted, hvor vi skal kunne finde ro, føle os hjemme og have plads til det liv, vi ønsker at leve.
Derfor tager vores arbejde altid udgangspunkt i det menneske, der bor i hjemmet. Vi søger at forstå, hvordan mennesket har brug for at bo, hvad der er vigtigt at bevare, og hvilke forandringer der kan gøre hverdagen mere overskuelig.
Når vi står midt i et hjem, der er præget af kaos, spørger vi ikke kun: Hvad skal væk? Vi spørger også: Hvad skal reddes?
For det, der for andre kan ligne rod, kan rumme minder, historie og små stykker af et menneskes identitet. Det skal vi møde med respekt og passe på.
Vi arbejder med både de ydre rammer og den livssituation, de indgår i. For et hjem skal ikke blot fungere i sig selv – det skal fungere for de mennesker, der bor der.
Vi hjælper mennesker med at finde hjem til sig selv – gennem deres hjem.
Hvad sker der under en house-coaching
Du kan læse mere om principper og metoden bag house-coaching her.
Erfaringer og pilotprojekter
Hjem med Hjerte bygger på mere end en vision. I 2025 og 2026 har vi omsat vores vision til praksis gennem frivillige pilotprojekter i samarbejde med sociale organisationer, kirker, herberger og lokale frivillige.
Indsatserne omfatter blandt andet
- Indretning og forbedring af herberger for hjemløse
- Transformation af sociale caféer og fællesskabsrum
- Hjem med Hjerte-forløb for borgere i sårbare livssituationer
- Mobilisering af frivillige, donationer og genbrugsløsninger
Bøgely TV stue før og efter